Salgs- og handelsbetingelser

Salg og leveringsbetingelser pr. 1. Januar 2023

Nedenstående almindelige betingelser gælder, hvis de ikke er fraveget ved anden skriftlig aftale.

Tilbud

Tilbud er gældende 3 måneder.

Priser

Priser er eksklusiv moms, miljø-, energi- og evt. metaltillæg og er afgivet med forbehold for ændringer i valutakurser og råvarepriser. Vi opererer med mindstepriser. Mindstepriser er afhængige af behandlingstype.
Mindstepriser og tillæg vil normalt fremgå af tilbud, eller oplyses på forespørgsel.

Minimumsdebitering er 700,00 ekskl. miljø-, energi- og evt. metaltillæg pr. ordrehåndtering

Leveringstid

Leveringstid er efter aftale, men normalt op til 10 arbejdsdage.

Ved kundeforespørgsel om kortere leveringstid end 3 hverdage (undtaget ferieperioder, søn- og helligdage og andre lukkedage), beregnes et hastetillæg på 50% af tilbuddet.

Reklamation / Erstatning

Reklamation skal ske senest 8 dage efter varens modtagelse, herefter bortfalder reklamationsretten.

Reklamationer inkl. dokumentation sendes til kvalitet@ro-galva.dk

Emner med fejl der skyldes den galvaniske behandling, ombehandles så vidt det er muligt, uden beregning. Der ydes ikke erstatning til eventuelle udgifter i forbindelse med demontage og montage af emnet.
Kan et fejlbehæftet emne ikke demonteres, kan en eventuel erstatning ikke overstige prisen på den galvaniske behandling af emnet. Der ydes ingen erstatning, dersom fejlen måtte være forårsaget af køber. Emner som skal ombehandles skal medsendes tilstrækkelig dokumentation for, at emnerne tidligere har været behandlet hos Roskilde Galvanisering A/S.

Betaling

Betalingsbetingelser fremgår af faktura.
Ved overskridelse af betalingsfristen, beregnes rentetillæg efter gældende lovgivning. Reklamationer berettiger ikke køberen til at tilbageholde betaling for præsterede leverancer eller ydelser.

Ved overskredet betalingsfrist kan Roskilde Galvanisering A/S ændre samhandlens vilkår uden forudgående varsling, herunder betalingsbetingelser, priser og tillæg.

Skal vi løse jeres opgave?

Vi vil gerne være en del af jeres næste opgave. 

Kontakt os og få en snak med vores kyndige produktspecialister.